gratis-til-dig

Hvem er din bedste ven?

Hvem er din bedste ven? – Jeg kan ligeså godt sige det som det er.

Mit helbred er min bedste ven. Hvis jeg passer godt på min ven, får jeg til gengæld indre ro og balance i krop og sind, hvilket giver mig overskud, drive og energi.

Jeg trives og når jeg møder udfordringer på min vej, tager jeg dem, for hvad de er, uden at puste dem op til noget stort og uoverskueligt. Men det kan jeg kun, fordi jeg passer på mig selv og mit helbred.

Jeg lytter til min krop og sender kroppen mig signaler om, at der en eller flere ubalancer, handler jeg på dem. Har jeg brug for et lægebesøg, smutter jeg forbi hr. Doktor. Har jeg brug for ekstra søvn, sørger jeg for at prioritere mere søvn, driller min ryg tager jeg en tur til kiropraktor osv.

Det er på ingen måde raketvidenskab, jeg lytter og handler på de meldinger jeg får fra min krop, om at noget er i ubalance.

Nu kan det måske komme til at lyde, som om jeg konstant går til læge eller kiropraktor, hvilket jeg bestemt ikke gør – kun når jeg kan mærke, at kroppen har brug for ekstra hjælp, som jeg ikke selv kan klare.

Det er ingen hemmelighed, at jeg til daglig supplerer min kost med lidt kosttilskud, ligeledes tager jeg noget naturmedicin for et tidligere brækket håndled.

På et tidspunkt droppede jeg alt kosttilskuddet for at se, hvordan min krop reagerede. WOW – jeg blev træt, følte at kroppen manglede noget og fik avs i mit tidligere brækkede håndled. Lige så snart jeg begyndte på at tage kosttilskud igen, fik jeg min energi og drive tilbage.

Det gav mig stof til eftertanke – jeg kunne mærke, at min krop kom i balance. 

 

Jeg har lavet en lydfil, som giver dig et kærlig boost til din mentale sundhed i krop og sind.

Lydfilen får du automatisk adgang til, når du er tilmeldt mit nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, nederst på siden.