Hypnose og Hypnoterapi

Foredrag & Kurser

Foredrag – Kom af med din ængstelighed som rytter!

For nogle ryttere kan det være en hel overvindelse at komme op på ryggen af hesten. Årsagerne kan være mange — en eller flere dårlige oplevelser, som ligger og gemmer sig i underbevidstheden og dermed blokerer for, at det er muligt at slappe af på hesteryg.

Pludselig sidder man som rytter og har følelsen af, at man dårlig nok kan finde ud af at ride, følelsen af, at nu falder man snart af eller følelsen af, at man ikke kan styre hesten.

Man føler, at alle andre ryttere omkring én har styr på deres ridning, og at man selv er tilbage på babystadiet. Ens selvværd omkring ridning har fået et ordentligt dyk!!!

Det kan være svært for mennesker omkring at forstå, hvor slemt man som ængstelige rytter kan have det. Man kan komme ud i nogle uoverskuelige situationer, når man rider ud med andre ryttere på en tur. En tur, som skulle have været en fornøjelse, kan ende ud i et sandt mareridt.

Rider man ud i flok med andre ryttere, er det ofte med hjertet oppe i halsen – hvad nu hvis der kommer for meget fart på, eller hvad nu hvis jeg falder af, hvad nu hvis ……

For mange ryttere er det ikke noget man taler om, man følger bare med i flokken af ryttere, og det bliver ængsteligheden ved at ride sjældent bedre af.

Lysten til samvær med hesten og til at komme ud og ride daler, og nogle ryttere kan ligefrem have svært ved at overvinde sig selv og bliver i stedet verdensmestrer i undskyldninger over for sig selv omkring årsagen til, at det ikke lige passer så godt med ridning her og nu.

Foredraget omhandler – det at være ængstelig rytter—og hvordan man kan komme videre med sig selv og i relation til sin hest.

For god ordens skyld skal det nævnes, at der primært er fokus på rytteren og de ting der sker, rent mentalt, når angsten melder sig hos rytteren.

Bange rytter - få hjælp nu

Kom af med din ængstelighed som rytter!

Et foredrag for dig, der gerne vil finde glæden ved at ride igen.