Gode venner med dit helbred

 

Hånden på hjertet – er du gode venner med dit helbred?

Helt ærligt, hvad gør du for dit helbred?  Er du gode venner med dit helbred?

Kender du det, at du gennem længere tid har følt dig uoplagt og træt – hvad gør du så?

  • Smutter du forbi lægen og tager en snak omkring dine symptomer?
  • Tænker du, at det snart går over.
  • Tænker, at du ikke vil forstyrre lægen, da det nok bare er ingenting,
  • Undskylder du over for dig selv, at du også har en masse at se til.
  • Tænker, at det sikkert er stress og at det nok går over?
  • Ignorerer kroppens symptomer.

Hvis du hører til den sidste kategori, er der en stor sandsynlighed for, at det ikke bare går over og at der er en sandsynlighed for, at du kommer til at føle dig mere mat som tiden går.

Kroppen kommer med mange signaler, og såfremt der ikke bliver lyttet til dem – bliver signalerne kraftigere og kraftigere, og så er det bestemt på tide at pleje, lytte og passe på helbredet.

Hvis du har en bil, vil du så ignorere den, såfremt den pludselig opførte sig underligt eller sagde mærkelige lyde? Det tror jeg næppe – mit gæt er, at du ville få en mekaniker (bilens læge) til at give den et sundhedscheck og rette op på bilens problem, så den kom til at blive i orden igen.

Hertil kan du så tænke – jamen jeg er jo afhængig af min bil – uden den vil jeg ikke kunne ……

Hvad med dit helbred ……

Når dit helbred har det godt, har du det godt, du har mere overskud og energi og du oplever som oftest verden med positive briller og dagligdagen blive lettere og sjovere.

Dit helbred er en stor del af dig. Betragt dit helbred som din nærmeste ven, som du tager godt hånd om. Det betaler sig og du får igen ved kasse 1.

Jeg har lavet en lydfil, som giver dig et kærlig boost til din mentale sundhed i krop og sind.

Lydfilen får du automatisk adgang til, når du er tilmeldt mit nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, nederst på siden.

7 gode råd til dig og dit helbred

 

Tag en beslutning om at være bedste ven med dit helbred.

 

Det vil være en rigtig god beslutning og du behøver bare at lytte til din krop. Har du lyst, kan du starte med at meditere eller blot sidde/ligge stille 10 minutter om dagen og bare  —- lytte til din krop.

Hav fokus på de gode ting du kan gøre for at føle dig i balance

Hvad gør dig glad – De ting, der gør dig glad, vil også hjælpe dig til at føle dig godt tilpas og dermed få den indre ro og balance.

Spis de rigtige ting

Du ved nok allerede, hvad der er godt og mindre godt for din krop at du putter i munden.

Din tid

Vær opmærksom på, om du har for travlt (tendens til stress).

Sørg for at have tid til dig selv, hvor du bare kan gøre, hvad du vil, eller endnu bedre – gør ingenting. Synes du, det er en umulig opgave – at finde tid til dig selv – handler det måske mere om, at der er for mange ting, du vil nå på for kort tid. PRIORITER!

Motion og frisk luft

Ingen nyhed – motion og frisk luft er godt for krop og sind. Gå en tur med hunden, selv om du ingen hund har. Har du hund og dagligt går tur med hunden, så overvej at gå nogle nye veje og lad dine sanser fyldes op med nye indtryk. Går du altid den samme tur med hunden, bliver det nemt en vane, hvor du ikke har fokus på de ting, der er omkring dig. Dine sanser har godt af nye indtryk.

Søvn

Sørg for at få den søvn din krop har brug for. Det betaler sig. Under søvnen restituerer kroppen sig, hvilket betyder, at kroppen samler kræfter, helbreder og bliver forfrisket, hvilket dit immunforsvar også har brug for.

Hvis du snyder kroppen for den søvn, du har brug for, over længere tid, vil du hurtigt opleve ubalancer i kroppen, såsom træthed, manglende overskud, lavt immunforsvar m.m.

Vær dig selv tro

Pas på dig og undgå at gøre ting du virkelig får det dårligt med. Det giver ubalancer og uro, som nemt sætter sig i kroppen og vil højst sandsynligt gøre, at du føler dig mindre godt tilpas.

 

Jeg har lavet en lydfil, som giver dig et kærlig boost til din mentale sundhed i krop og sind.

Lydfilen får du automatisk adgang til, når du er tilmeldt mit nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, nederst på siden.

Hvem er din bedste ven?

Hvem er din bedste ven? – Jeg kan ligeså godt sige det som det er.

Mit helbred er min bedste ven. Hvis jeg passer godt på min ven, får jeg til gengæld indre ro og balance i krop og sind, hvilket giver mig overskud, drive og energi.

Jeg trives og når jeg møder udfordringer på min vej, tager jeg dem, for hvad de er, uden at puste dem op til noget stort og uoverskueligt. Men det kan jeg kun, fordi jeg passer på mig selv og mit helbred.

Jeg lytter til min krop og sender kroppen mig signaler om, at der en eller flere ubalancer, handler jeg på dem. Har jeg brug for et lægebesøg, smutter jeg forbi hr. Doktor. Har jeg brug for ekstra søvn, sørger jeg for at prioritere mere søvn, driller min ryg tager jeg en tur til kiropraktor osv.

Det er på ingen måde raketvidenskab, jeg lytter og handler på de meldinger jeg får fra min krop, om at noget er i ubalance.

Nu kan det måske komme til at lyde, som om jeg konstant går til læge eller kiropraktor, hvilket jeg bestemt ikke gør – kun når jeg kan mærke, at kroppen har brug for ekstra hjælp, som jeg ikke selv kan klare.

Det er ingen hemmelighed, at jeg til daglig supplerer min kost med lidt kosttilskud, ligeledes tager jeg noget naturmedicin for et tidligere brækket håndled.

På et tidspunkt droppede jeg alt kosttilskuddet for at se, hvordan min krop reagerede. WOW – jeg blev træt, følte at kroppen manglede noget og fik avs i mit tidligere brækkede håndled. Lige så snart jeg begyndte på at tage kosttilskud igen, fik jeg min energi og drive tilbage.

Det gav mig stof til eftertanke – jeg kunne mærke, at min krop kom i balance. 

 

Jeg har lavet en lydfil, som giver dig et kærlig boost til din mentale sundhed i krop og sind.

Lydfilen får du automatisk adgang til, når du er tilmeldt mit nyhedsbrev. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet, nederst på siden.